Fodbold skaber fællesskab for kronisk syge

– Det er lidt ligesom, når man laver smørrebrød.

Sådan siger en smågrinende Maria Santana, der er en af initiativtagerne bag foreningen FodboldMotion Rudersdal, da hun skal forklare, hvad fodboldfitness er. Hun uddyber:

– En kartoffelmad kan eksempelvis være med mayonnaise, og den kan være med rå løg og ristede løg, men man kan ikke lige pludselig begynde at putte remoulade på en kartoffelmad. Det handler om traditioner. Nogle ting skal man ikke ændre på, og sådan er det både med smørrebrød og fodbold. I FodboldMotion Rudersdal er fodbold vigtig, men alligevel slet ikke, for vi tænker fodbolden på andre måder, hvor fokus især er på det fællesskab, som fodbold skaber, siger Maria Santana.

Foreningen er en videreførelse af et tre måneder langt prøveprojekt, som Maria Santana lavede i samarbejde med Rudersdal Kommune og fodboldklubben BSV, hvor mænd, der havde eller havde haft kroniske sygdomme, kunne deltage. Efter de tre måneder var Maria Santana dog ikke klar til at lægge projektet på hylden, og derfor er foreningen FodboldMotion Rudersdal nu blevet oprettet. Aktiviteten er dog ikke længere kun for mænd, der har oplevet kronisk sygdom men alle, som gerne vil være en del af et fodboldfællesskab, men som af den ene eller anden årsag ikke vil eller kan spille fodbold, hvor konkurrence er omdrejningspunktet. Læs mere på SN.dk her….